Fokus på proces og effekt
Udviklingsforløb, der skaber reel bevægelse
Effektfuld udvikling kræver mere end gode oplæg og workshops. Det kræver en bevidst proces, hvor indsigt omsættes til handling – og handling giver ny refleksion.
Mine forløb er bygget op som processer over tid. Vi arbejder i strukturerede forløb med dialog, træning og forankring, der matcher jeres virkelighed og mål.
Typisk strækker forløbene sig over 3–12 måneder – med fleksibel opbygning og tydelig rød tråd.
Effekt gennem indsigt, refleksion og handling.
Hvad kendetegner et godt udviklingsforløb?
Ethvert forløb starter med at forstå jeres virkelighed og ambitioner. Jeg tilrettelægger forløbet sammen med jer – baseret på:
- Analyse af AS-IS-situationen – fx interviews, spørgeskemaer, medarbejderomsætning, trivselsmålinger og kulturanalyser
- Tydelig målsætning for TO-BE – hvad skal være anderledes, og hvorfor?
- Co-design af forløbet – hvor jeres virkelighed og min faglige erfaring forenes
- Understøttende værktøjer – fx Insights-profiler, Lencioni team-målinger og kompetenceafklaring
Vi arbejder med veldokumenterede modeller og praksisnære metoder. Det handler ikke om at fylde op – men om at skabe forandringer, der lever i hverdagen.
Fokusområder
Personligt lederskab
Hvordan du leder dig selv – med bevidsthed, integritet og retning
Vi styrker selvindsigt, selvmestring og personlig gennemslagskraft. Det handler om at forstå egne værdier, mønstre og reaktioner – og finde styrken til at være tydelig, ærlig og til stede som leder.
Arbejdet tager blandt andet afsæt i Scoullers ledelsesmodel, Søren Kierkegaards Eksistensfilosofi og brug af modeller for adfærdsdesign, herunder Atomic Habits.
Praktisk Leder Uddannelse Med Effekt
Ny i lederrollen?
I dette forløb arbejder vi med de grundlæggende ledelsesdiscipliner, der gør en reel forskel i hverdagen.
Forløbet kombinerer teori og praksis og giver deltagerne et fælles sprog, konkrete værktøjer og personlig indsigt – så de kan skabe tillid, retning og udvikling for deres medarbejdere.
Fokus er på ledelse i praksis – ikke på lange modeller eller eksaminer. Det handler om at stå stærkt som leder og skabe effekt gennem relationer og tydelighed.
Forløbet består typisk af 6 moduler over 6–9 måneder og kan skræddersys til både nye og erfarne ledere.
👉 Download programskitse (PDF)
Udvikling af ledergrupper
Et stærkt lederteam er afgørende for at skabe retning, kultur og sammenhæng i organisationen.
I udviklingsforløb for ledergrupper styrker vi tillid, tydelighed og det fælles ansvar for strategi, samarbejde og kultur.
Vi kobler personlighed, relationer og forretning – og styrker jeres rolle som ét samlet ledelsesteam.
Forløbene skræddersys og kan vare fra få måneder til et år – med workshops, 1:1-samtaler og praksisnære opgaver mellem møderne.
Forløbene tager afsæt i bl.a. Scoullers ledelsesmodel, Lencioni, Culture Design Canvas og Insights – og skræddersys til jeres hverdag.
Teamudvikling
Hvordan I skaber et team med psykologisk tryghed, retning og ansvar
Vi styrker samarbejde, feedback, roller og teamkultur – og hvordan I håndterer forskelligheder og konflikter med respekt og ansvarlighed.
Arbejdet tager blandt andet afsæt i modeller som Lencionis 5 dysfunktioner i Teams, Culture Design Canvas og Insights Discovery, der baserer sig på C. G. Jungs typepsykologi.
Organisationsudvikling
Hvordan I skaber sammenhæng mellem strategi, kultur og handling
Vi arbejder med at forankre retning og ønsket kultur gennem ledelse, dialog og adfærd. Det kan handle om værdier, kundefokus, struktur eller forandringsledelse.
Forløbene designes med og for topledelse og nøglepersoner – med fokus på forankring og effekt.
Arbejdet tager blandt andet afsæt i Vision, Mission, Culture Design Canvas, ADKAR, RACI
Onboardingprogram: En god start
Et onboardingforløb er mere end introduktion – det er starten på et udviklingsforløb, der skal skabe tryghed, retning og stærke relationer.
Dette forløb er skræddersyet til nye medarbejdere og kombinerer faglig introduktion med refleksion og fællesskab. Formålet er at styrke motivation, fastholdelse og ansvarsfølelse fra dag ét.
Forløbet kan inkludere:
- Intro til værdier, kultur og samarbejde
- Selvindsigt og kommunikation (fx via Insights Discovery)
- Feedback, konflikthåndtering og dialogtræning
- Træning i vaner, refleksion og arbejdsglæde
- Fysiske workshops og teamcoaching sessions hver anden måned, der forankrer læringen i hverdagen
Programmet strækker sig typisk over 6–12 måneder og tilpasses jeres organisation.
👉 Læs mere i programbeskrivelsen (PDF)
Sådan skaber vi effekt sammen
Et udviklingsforløb er bygget op som en iterativ læringsproces med tre centrale elementer:
- Indsigt – fx via korte videoer, artikler eller refleksionsspørgsmål som forberedelse
- Træning og refleksion – i workshops, hvor vi arbejder med praksis og perspektivskifte
- Handling i hverdagen – hjemmeopgaver, mikrohandlinger og afprøvninger, der skaber læring og effekt
Det er i spændingsfeltet mellem refleksion og handling, at udvikling forankres og giver varig værdi.
Næste skridt
Vil du høre mere om, hvordan et udviklingsforløb kan se ud hos jer?
Lad os tage en uforpligtende snak – jeg deler gerne idéer og eksempler.

